Indeklima

Indeklimaet har stor betydning for det almene velvære, fordi vi tilbringer så meget tid indendørs. Et godt indeklima har en positiv betydning for koncentration og velvære. Dårligt indeklima kan på kort sigt give gener og på længere sigt medføre sygdomme, som også kan blive kroniske.

Hvornår er indeklimaet dårligt?
Årsagen til et dårligt indeklima er typisk dårligt vedligeholdte bygninger, for mange personer på for lidt plads, manglende eller dårligt vedligeholdte ventilationsanlæg eller skimmelsvamp.
Hvis der lugter dårligt, hvis man får hovedpine midt på dagen, eller hvis der i det hele taget forekommer gener eller sygdomme ved at opholde sig i lokalerne, så er der indeklimaproblemer.
Hvis I oplever sådanne gener eller sygdomme, bør I tage det op i arbejdsmiljøorganisationen. I har derefter mulighed for at kontakte os. Vi kan indledningsvis foretage en hurtig screening og komme med anbefalinger om løsninger eller evt. yderligere behov for undersøgelser. På den måde har I sikkerhed for, at problemerne bliver løst.

Vurdering af indeklimaet
Ved gennemførelse af indeklimavurderinger bør der altid bør være en tæt kontakt til kunden og den medarbejder fra 5A der udfører undersøgelse og vurdering. Det giver mulighed for at indhente relevante informationer, afdække mistanker og dermed hurtigt at indkredse aktuelle problemstillinger.
Erfaringen fra utalige indeklimasager gør, at vi ofte kan indkredse problemstillingen uden at skulle udføre dyre kemiske målinger og analyser først. Vi vil ofte, på baggrund af simple målinger af de almindelige indeklimaparametre sammen holdt med interview af medarbejdere eller en spørgeskemaundersøgelse, kunne identificere problemerne, så dyre kemiske analyser undgås.
Det er vigtigt, at kunne udføre en helhedsorienteret vurdering så alle relevante årsagssammenhænge afdækkes. Klager over dårligt indeklima kan nemlig også have deres årsag i de psykiske arbejdsmiljøforhold som f.eks. arbejdspres, samarbejdsproblemer, skjulte konflikter. Her ser man ofte massive klager om indeklimaproblemer, som ikke kan påvises måleteknisk.
Derfor er det ofte nødvendigt både at undersøge indeklimaet til bunds bl.a. via målinger og, at undersøge om de psykiske arbejdsmiljøforhold spiller ind f.eks. ved samtaler, spørgeskemaer eller observationer.
Kemiske undersøgelser kan give informationer om kilder til lugtgener generelt, årsager til allergier hos medarbejder, eller kan afdække tilstedeværelse af yderligere uønskede stoffer i indeklimaet. Det kan f.eks. være formaldehyd, opløsningsmidler / VOC, metalliske forureninger, organiske og uorganiske stoffer, som ikke bør findes i indeklimaet.
Almindeligt støv bærer ofte en række kemikalier, og det kan være en god ide at få støv undersøgt for indhold af kemikalier. Derigennem kan man ofte få et fingerpeg om, hvad der skal kigges nærmere på. Støvanalyser er en god og billig rettesnor til at identificere forskellige indeklimaproblemstillinger.
Hvad kan 5A undersøge i forbindelse med indeklimaopgaver?


Temperatur
Temperaturen på et kontor bør ligge på 19-22º C. Den enkelte medarbejder må samtidig tilpasse sig det fælles temperaturniveau ved hjælp af påklædningen. Er temperaturen over 22-23º C vil flere føle det for varmt, selvom de er “let påklædte”. Ved for høj rumtemperatur i forhold til aktivitetsniveauet vil luftkvaliteten typisk opleves som ubehagelig, varm (eventuelt også trykkende) og tør. Ubehaget er voksende, hvis den relative luftfugtighed samtidig er meget lav (om vinteren) eller meget høj (om sommeren).

Luftfugtighed
Luftfugtigheden varierer over året med ca. 20 % relativ luftfugtighed om vinteren, til ca. 60 % eller mere om sommeren. Man vil normalt ikke kunne mærke ændringer i luftfugtigheden, hvis temperaturen holdes omkring 20º C.
I frostperioder aftager den relative luftfugtighed indendørs, fordi kold udeluft ikke indeholder så meget vanddamp. Når den kolde udeluft trækkes ind og opvarmes i bygningen, falder den relative luftfugtighed. Luftfugtighed omkring 20-25 % optræder i perioder med udendørstemperaturer under frysepunktet. Når luftfugtigheden kommer under 40 % vil der være en tendens til, at hud, læber og slimhinder opleves tørre.
Hvis der er problemer med svampevækst og mug, så skal luftfugtigheden være så lav som muligt.

Kuldioxid
Til vurdering af ventilationens effektivitet kan luftens indhold af kuldioxid anvendes. Tallet bør ikke være større end 1000 ppm. Ventilationen anses for at være utilstrækkelig, hvis CO2 indholdet overstiger 2000 ppm i længere perioder.
Ventilationsforhold kan dermed detekteres meget hurtigt. Målinger af yderligere indeklimaparameter vil kunne supplere kuldioxidmålingerne og give et godt udgangspunkt for indeklimaanalyser.

Træk
Træk kan have forskellige årsager, men alle giver de samme problemer. Træk er grundlag for dårligt indeklima. Når kold luft trænger ind igennem utætheder udefra kan trækproblemerne opleves mere eller mindre kraftige afhængigt af vindstyrke og -retning.
Træk forekommer også, ved dårligt isolerede bygningselementer. Findes dette, så er resultatet en temperaturforskel, som fører til et luftskifte fra kold til varm, og det kan man føle og måle, som træk. Når personalet oplever træk, skyldes det ofte luftbevægelser med for lav temperatur, hvor der sker en lokal afkøling af kroppen som kan give store gener. Træk opstår ofte også som følge af dårligt fungerende ventilation, åbne eller utætte vinduer, og f.eks. når kolde ruder frembringer temperaturforskelle i lokalet.

Ventilationsforhold
Om Ventilationsforholdene er i orden kan man finde ud af ved at måle kuldioxid over en længere periode.
En del mennesker kan fornemme, hvornår ventilationsforholdene er dårlige og åbner selv vinduer. Andre har ikke samme fornemmelse. Det kan give anledning til konflikter, når vinduer åbnes og der samtidig er medarbejdere der hurtigt fryser, f.eks. fordi de ikke bærer en påklædning der passer til årstiden.
Når temperaturen er meget høj (> 24 grader) kan varmen ofte give en fornemmelse af, at der er ikke nok ilt i luften. Her kan en samtidig måling/logning af temperatur, kuldioxid og luftfugtighed synliggøre problemstillingen, så en god løsning kan findes efterfølgende.

Tilstand af mekaniske ventilationsforhold
Uanset typen af ventilationsanlæg er det vigtigt jævnligt at kontrollere og rengøre spjæld, ventiler, filtre og luftkanaler. Støv og snavs i ventilationsanlægget giver dårlig luftkvalitet og dårligt indeklima og kan give sundhedsskadelige påvirkninger, hvis det tilføres arbejdslokaler. Udblæsningsventiler, der ikke er indstillet korrekt, kan f.eks. give træk og få anlægget til at støje unødigt. Ventilations-systemet bør regelmæssigt gennemgå serviceeftersyn og rengøring.
Automatik og termostater der styrer, hvor kraftig ventilationen er, og hvornår den kører, skal fungere. De medarbejdere, som dagligt bruger bygningen, skal vide tilstrækkeligt om, hvordan anlægget fungerer til at kunne betjene det.
Ændrer brugen af lokalet sig f.eks. ved at opholder sig flere mennesker end tidligere, eller opstilles mere teknisk udstyr, kan det være nødvendigt at justere ventilationsanlægget.

Rengøringsforhold
Støv i indeklimaet – både det luftbårne støv og gulvstøv – har betydning for, om luften opleves tør. Uden tilstrækkelig rengøring ophobes hurtigt støv og snavs, der hvirvles op, når rummet bruges. Støv består blandt andet af hudskæl, papirstøv, fibre fra tekstiler, pollen, grus og sand.
Personerne og deres aktiviteter er dog i sig selv væsentlige kilder til støv.
Støvet skal fjernes med en effektiv rengøring, så det ikke får lov at hobe sig op. Rengøringen og hyppigheden skal afpasses efter, hvor meget materialerne i rummet støver, og hvad rummet bruges til.
Lokalet skal være ryddeligt, og det må ikke rode unødigt med papirstakke, hynder, kasser, legetøj og ledninger, så det forhindrer en ordentlig rengøring. Åbne reoler og skabe samler støv, og bør derfor have låger, så støvet ikke lægger sig så let. Rengøringen bør også jævnligt omfatte mindre synlige steder som f.eks. lamper, radiatorer og ventilationsanlæg.
Rengøringsmidlerne må ikke i sig selv påvirke indeklimaet negativt. Overdosering kan forringe luften og give gener. Samtidig kræver visse materialer, at der anvendes specielle rengøringsmidler.

Særlige problemstillinger med storrumskontorer
Erfaringer viser, at der er flere klager over det oplevede indeklima og flere symptomer blandt de ansatte i bygninger med storrumskontorer end blandt ansatte i bygninger med enkelt- eller to mands- kontorer.
Klagerne over det oplevede indeklima er typisk højere for de faktorer, som man ikke kan kontrollere individuelt i storrumskontorer. Det gælder støj i lokalet, termiske forhold, luftkvaliteten og belysningsforhold.

Belysning
Godt lys på arbejdspladsen fremmer ikke blot medarbejdernes velvære og sundhed, men er også med til at øge produktiviteten. Lyset er vigtigt for at skabe en god arbejdssituation. Dagslyset og den kunstige belysning skal tilpasses det arbejde, der udføres. Manglende lys fører blandt andet til anspændthed, hovedpine, træthed og irriterede øjne. Ligeledes kan for meget lys give anspændthed, hovedpine, træthed og irriterede øjne.

Kemiske stoffer
Der er særligt tre steder, hvor der findes kemiske stoffer:indretningen, rengøringsartikler og bygningsmaterialer/maling.
Ved brug af faremærkede produkter (Orange faresymboler eller symboler i form af en firkant på spids med en rød ramme), skal særlige forholdsregler overvejes.Erstat – hvis muligt – et farligt middel med et ufarligt eller mindre generende middel. I nogen bygninger kan der også forekomme påvirkninger fra undergrunden eller fra aktiviteter udendørs. Her er ofte en kombination af historisk research og kemiske screeningsanalyser nødvendige.

Fugtskader
Fugt i bygninger kan fremme vækst af skimmelsvamp og husstøvmider og dermed give et dårligt indeklima.
Fugtskader skal hurtigst muligt udbedres, ellers kan det give problemer vækst af skimmelsvampe.

Fejl i bygningskonstruktioner
Manglende dampspærrer, eller huller i disse, kan give punktuelle fugtproblemer, især i nybyggeri. I ældre huse kan kuldebroer være en hyppig årsag til indeklimaproblemer. I hvert enkelt tilfælde skal det konkret vurderes hvad, der er den rigtige løsning på problemstillingen.

Problemer med varmeanlæg
Medarbejdere har ofte ikke fået tilstrækkelig instruktion i funktionen af det varmeanlæg, der er i de lokaler, som de opholder sig i. Information om varmeanlægs funktion er vigtig for at medarbejderne kan anvende anlægget på en måde, der sikre et godt indeklima. Det kan herudover være nødvendigt med Justeringer af anlægget, hvis det ikke kører optimalt. Som udgangspunkt bør man være kritisk i forhold til funktion af varmeanlæg, hvis der ikke er en medarbejder med indsigt i anlæggets funktion, som jævnlig efterser det. Problemer med varmeanlæg vil kunne afdækkes f.eks. via langtidsmålinger.

Problemer med køleanlæg
Det sker ofte, at køleanlæg ikke fungerer optimalt i forhold til indeklimaet. Det er vigtigt inden anskaffelse af et køleanlæg, at afdække de aktuelle behov og herudfra udarbejde kravspecifikationer til leverandøren. Skal køleanlægget præstere 22 grader, også når der er 33 grader udendørs, så vil det stille særlige krav til anlægget.  Vi er f. eks. i stand til at rådgive om, hvad der er af muligheder og begrænsninger ved det anlæg som I har, og hvordan evt. gener kan afhjælpes.

Undersøgelser af skimmelsvamp
Fugt og skimmelsvamp kan blandt andet give irritation i øjne, næse og øvre luftveje samt forværre symptomerne hos personer, der i forvejen har astma. Personer kan også udvikle allergi overfor skimmelsvampe ved at opholde sig i fugtskadede bygninger.
Der er gennem de sidste år kommet mere fokus på sundhedsskadelige påvirkninger som følge af skimmelsvamp. En så enkelt løsning som regelmæssige daglige udluftninger kan er ofte et godt bidrag til forebyggelse af disse problemer.

Partikler
Inde luft kan indeholde overraskende høje koncentrationer af ultrafine partikler, der kan give anledning til sundhedsskadelige påvirkninger. Partiklerne kan stammer fra forskellige kilder som fx fra stearinlys, cigaretrygning, støvsugning, strygning og madlavning.
Vi kan måle det og vejlede om løsninger.

Undersøgelser af Radonstråling
Radon er en ædelgas som udledes af radium (henfaldet fra uran) der siver op fra det øverste jordlag, og gennem gulve i bygninger. Store mængder Radon i inde luften medfører f.eks. øget risiko for lungekræft.
Undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse viser, at risikoen for kræft vokser væsentligt i takt med at radonniveauet stiger. Man vurderer, at radon hvert år forårsager ca. 300 dødsfald, hvilket svarer til niveauet for dræbte i trafikken.
Man omtaler også radon, som den usynlige dræber. Radon kan hverken lugtes, ses eller smages. Radon måles i Bequerel per kubikmeter luft (Bq/m3), og i øjeblikket er den anbefalede grænse 200 Bq/m3 til eksisterende byggeri.
Denne grænse overskrides stadig af et stort antal bygninger i Danmark, blandt andet på grund af manglende viden om eller fokus på problemstillingen.

Undersøgelse for asbest, PCB
Asbestfiber giver f.eks. lungekræft, og det har gennem en lang årrække været forbudt at anvende asbest i Danmark. Imidlertid findes der i dag stadig mange ældre bygninger og konstruktioner, hvor der forekommer asbest. Ved indgreb i disse bygninger og konstruktioner kan der forekomme en sundhedsskadelig påvirkning.
Vi kan screene bygninger og konstruktioner for asbest forekomst, og vi kan også udtage prøver og analyserer for asbestindhold.
Tilsvarende kan vi undersøge for forekomst af PCB. PCB forekomsten i en bygning eller konstruktion bør kendes, fx når der skal foretages indgreb i bygningen eller konstruktionen.
Vi kan vejlede om forebyggelse i forhold til eksponering for asbest og PCB.