5A tilbyder funktion som arbejdsmiljøkoordinator
5A tilbyder funktion som arbejdsmiljøkoordinator på byggepladser.
Vi har stor erfaring med arbejde som arbejdsmiljøkoordinator på forskellige typer af byggepladser, både som arbejdsmiljøkoordinator i projekterings- og byggefase.
Kontakt os for at få et tilbud.
Arbejdsmiljøkoordinatorarbejdet
Det er bygherrens ansvar – gennem planlægning og koordinering af sikkerhed og sundhed – at sikre grundlaget for, at arbejdet på byggepladsen kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det indebærer bl.a. ved byggeprojekter på store byggepladser, at bygherren
- senest når projekteringen sættes i gang – skal udpege en koordinator til at koordinere sikkerhed og sundhed under projekteringen,
- senest når byggepladsen etableres – skal udpege en koordinator til at koordinere sikkerhed og sundhed under byggearbejdet.
Læs her om arbejdet som arbejdsmiljøkoordinator.
Koordinering af arbejdsmiljøarbejdet i projekterings- og byggefasen
Reglerne om bygherrens ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed indtræder ved projektering af bygge- og anlægsarbejde, når det må forventes, at mindst to virksomheder skal arbejde på bygge- eller anlægspladsen på samme tid.
Indholdet og omfanget af bygherrens pligter afhænger af, hvor mange personer der forventes at skulle arbejde på samme tid på bygge- eller anlægspladsen. Byggeprojekter opdeles i store, mellemstore og små byggeprojekter. Ved store byggeprojekter beskæftiges tilsammen mindst 11 personer på samme tid på bygge- eller anlægspladsen. Ved mellemstore beskæftiges mellem 5 og 10 og ved små 4 eller derunder.
Store byggeprojekter
Ved store byggeprojekter – hvor det må forventes, at der under byggearbejdet vil være mindst to virksomheder, og der beskæftiges tilsammen mindst 11 personer på samme tid har bygherren, både under projektering og i byggeprocessen ansvar for, at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed.
Arbejdsmiljøkoordinators opgaver på store byggepladser
At koordinatoren under projekteringen udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed.
At koordinatoren under projekteringen udarbejder en journal for eventuelle fremtidige arbejder, herunder reparation og vedligeholdelse af det færdige byggeri eller anlæg.
At der indgås aftaler med arbejdsgiverne på byggepladsen om omfang af og ansvar for fællesområder og fælles sikkerhedsforanstaltninger.
At koordinatoren under bygge- eller anlægsarbejdet løbende ajourfører planen for sikkerhed og sundhed samt i nødvendigt omfang ajourfører journalen om eventuelle fremtidige arbejder, herunder reparation og vedligeholdelse.
At der gennemføres opstartsmøder med de enkelte virksomheder, inden de starter deres arbejde på byggepladsen.
At koordinatoren afholder sikkerhedsmøder mindst hver 14. dag for alle virksomheder og deres arbejdsmiljøorganisationer på byggepladsen.
At koordinatoren i samarbejde med virksomhederne og deres arbejdsmiljøorganisationer på byggepladsen gennemfører sikkerhedsrunderinger mindst hver 14. dag.
At koordinatoren løbende er til stede og har kontakt til virksomhederne på byggepladsen.
At koordinatoren løbende fører tilsyn med og følger op i forhold til etablering og vedligeholdelse af fælles sikkerhedsforanstaltninger.
At koordinatoren træffer foranstaltninger, så kun beføjede personer får adgang til byggepladsen.
Arbejdsmiljøkoordinators kvalifikationer
Det er bygherrens ansvar at sikre at personer, der udpeges til koordinatorer, mindst har de lovpligtige kvalifikationer.
Det vil på store bygge- eller anlægspladser sige, at koordinatoren:
- Skal have sagkyndig viden om bygge- og anlægsområdet, herunder kendskab til byggeriets aktører.
- Skal have fornøden viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål på bygge- og anlægsområdet.
- Skal have praktisk erfaring i at lede et bygge- og anlægsarbejde. Det kan fx være erfaring som projektleder, -entrepriseleder, byggeleder eller som koordinator på mellemstore byggepladser.
- Skal have gennemført en godkendt arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet. Personer, der i perioden fra den 1. april 1991 til den 1. januar 2006 har gennemgået den fem-dages uddannelse for sikkerhedsorganisationens medlemmer (§ 9-uddannelse), opfylder kravet.
Kvalifikationskravene er de samme uanset, om koordinatoren skal koordinere under projekteringen eller under byggeprocessen.
Bygherrens ansvar
Bygherren kan lade andre personer eller virksomheder udføre de arbejdsopgaver, der følger af reglerne om bygherrens ansvar, men bygherren kan ikke overdrage sit juridiske ansvar til andre. Når bygherren lader andre , fx arbejdsmiljøkoordinator, udføre sine arbejdsopgaver, skal bygherren fastlægge rammerne for og omfanget af deres arbejde under projekteringen og under byggearbejdet.
Mellemstore og små byggeprojekter
Kravene til arbejdsmiljøkoordinering ved mellemstore byggeprojekter er mindre end ved store byggeprojekter. Herunder er der ikke krav om at koordinator har den godkendte arbejdsmiljøuddannelse som koordinator, men arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen, men der stilles afhængigt af byggeprojektets størrelse i varierende grad krav om at koordinator har nogle af de øvrige kvalifikationer nænt i ovennævnte afsnit om arbejdsmiljøkoordinatorskvalifikationer
Hvordan kommer du i gang?
Det er en god idé, at bygherren og arbejdsmiljøkoordinator (P) afholder et indledende møde, hvor forventningerne til arbejdsmiljøkoordinatorens løsning af opgaverne i forhold til projekteringen bliver drøftet. Hvis ikke bygherren tager initiativ til dette møde, så bør arbejdsmiljøkoordinator (P) kontakte bygherren.
Indledende møde med bygherre
Forslag til dagsorden for forventningsafstemnings møde mellem bygherre og arbejdsmiljøkoordinator:
- Orientering om lovkrav og at arbejdsmiljøkoordinator = bygherrer, når han agere på bygherrens vegne
- Har bygherren en arbejdsmiljøpolitik? Eller skal der laves arbejdsmiljøprogram eller målsætninger for det konkrete projekt?
- Bygherrens synlighed i hele byggeprocessen
- Kommunikationslinjer i projektet
- Arbejdsmiljøkoordinators præsentation af, hvordan arbejdsmiljøkoordineringen vil foregå, fx med udgangspunkt i FRI/DANSKE ARKs ydelsesbeskrivelse
- Dokumentation for arbejdsmiljøkoordinering
- Fastlægge løbende møder mellem bygherre og arbejdsmiljøkoordinator
- Aftale om arbejdsmiljøkoordinators mandat/beføjelser
- Aftale hvordan bygherre støtter op om arbejdsmiljøkoordinatorens arbejde
- Håndtering af opstartsmøder
- Definere sagstypen i fællesskab. Er projektet særligt kompliceret, tidsplan stram mm, som kan fordre, at der er behov for yderligere tiltag? Og hvordan skal de finansieres?
- Håndtering af ulykker og nærved ulykker, sætte mål for ulykkesfrekvens
- Journal – kommunikation med drift under udarbejdelse og overdragelse
Afrapportering til bygherre
Det anbefales, at arbejdsmiljøkoordinator herefter aftaler faste intervaller med bygherren for rapportering om fremdriften i opgaven. Det kan foregå på møder og ved fremsendelse af notater. På den måde sikres det, at bygherren løbende er opdateret om de beslutninger, der træffes vedrørende arbejdsmiljø, og på den måde sikres det, at arbejdsmiljøkoordinatorens opgaveløsning løbende afstemmes med bygherren.
Projektgennemgangs møde
Det er desuden en god idé, at det aftales med bygherren, at både arbejdsmiljøkoordinator (P) og arbejdsmiljøkoordinator (B) – udover selve arbejdsmiljøkoordineringen – deltager i projektgennemgangsmødet for at skabe et fælles billede med de andre aktører af projektmaterialets forudsætninger og forventningerne til udførelsen.
Arbejdsmiljøkoordinators tilhørsforhold
Det er vigtigt, at bygherren tydeligt markerer, at arbejdsmiljøkoordinator (P) agerer på bygherrens vegne. Arbejdsmiljøkoordinatoren kan fx benytte e-mail adresse tilknyttet bygherres domæne.
Læs mere på Byggesagsstyring.nu og Byggeproces.dk herunder om Arbejdsmiljøkoordinator (B) – Samarbejde med byggeledelsen